Wall Street-krakket 1929 (2023)

Indledning

Børskrakket i Wall Street i 1929 er gået over i historien som symbol på den dybeste krise, verdensøkonomien nogensinde har oplevet. Bedst som alt på overfladen så ud til at gå fantastisk for det amerikanske samfund, vågnede aktieejere på verdens største børsmarked i New York op til en dag, der ville give dem et samlet tab på mange millarder dollars. Dagen fik navnet sorte torsdag, den 24. oktober 1929.

Panikken bredte sig som en steppebrand, da alle ville sælge deres aktier. Telefonerne brød sammen, handelssystemet kollapsede. Hundredevis af vantro, vrede og sønderknuste aktieejere samledes foran den statelige børsbygning på Manhattans sydspids. Men kun få reddede ders opsparing. Mange mistede alt.

Få dage efter, tirsdag den 29. toktober, gik det galt igen. På sorte tirsdag faldt aktierne 14 milliarder dollars i værdi. Krakket i det nålestribede Wall Street var en realitet, men om det var årsag til eller følge af historiens hidtil største økonomiske krise, hersker der stadig uenighed om. Et er dog sikkert, krakket i 1929 symboliserer på samme tid kapitalismens skyggeside og verdens hidtil sværeste og længstvarende økonomiske depression.

Hvad skete der på Wall Street i oktober 1929?

Alt så ud som det plejede, da New York Stock Exchange åbnede torsdag morgen, den 24. oktober 1929. Men da dagen var omme, var intet mere som før. Hverken for de kapitalistiske trendsættere på børsen i Wall Street, for resten af USA eller den øvrige vestlige verden. Der er en vis sandhed i det berømte ordsprog om, at når de nyser på fondsbørsen i New York, får alle andre lungebetændelse - om end det ikke er hele historien.

Flere års himmelflugt i aktiekurserne nåede denne efterårsmorgen sin grænse, kurserne begyndte dagen med at sive for siden at styrtdykke. Da klokken var 11 om formiddagen havde aktierne mistet 9 mia. dollar i værdi - hvilket selv i dag er et stort beløb, dengang var det astronomisk.

(Video) Wall street krakket 1929

Rygtet om krakket bredte sig med lynets hast rundt i finansdistriktets snævre gader på Manhattan. Snart samledes vrede, frustrerede og vantro aktiehandlere og investorer foran børspaladset og den massive hvide bygning, House of Morgan, hvor seks store banker holdt krisemøde bag lukkede døre. Imens ventede den stadig voksende menneskemængde nervøst udenfor.

De seks banker besluttede at slå deres værdier sammen for at redde markedet, så da en munter Charles Mitchell, chef for landets største bank, The National City Bank, trådte ud fra mødet, var det med bemærkningen: "Alt skal nok blive all right." Derefter gik han en runde på det berømte handelsgulv på fondsbørsen og spenderede 20 mio. dollar på køb af 200.000 aktier. Det genoprettede til en vis grad tilliden til aktiemarkedet, og ved dagens slutning havde aktionærerne 'kun' mistet 3 mia. dollar. Men det skulle blive endnu værre de følgende dage.

Hvad er "Sorte Torsdag" og "Sorte Tirsdag"?

Selv om "Sorte Torsdag" den 24. oktober er blevet den dato, de fleste forbinder med det store krak i Wall Street, blev tirsdag den 29. oktober i virkeligheden endnu sortere. Efter storbankernes redningsaktion, gik markedet hurtigt den anden vej igen, hvilket én gang for alle demonstrerede den styrke, som alle i dag anerkender, at aktiemarkedet har. Ingen enkelt instans kan styre markedet, der domineres af tre primære aktører: aktiehandlere, analytikere og aktionærer.

Allerede den følgende mandag faldt aktierne til nye lavpunkter, General Electric faldt 48 point, Eastman Kodak 42 point, Westinghouse og AT&T hver 34 point og U.S. Steel 18 point. På "Sorte Tirsdag" mistede aktieejerne 14 mia. dollar, og som forfatteren John Kenneth Galbraith beskriver det i bogen "The Great Crash" har dagen fået status som "historiens mest sønderknusende dag for New Yorks aktiemarked og formentlig den mest sønderknusende dag for alle markeder."

Aktiefaldet afslørede, at en stor del af den forudgående stigning i aktiekurserne var uden hold i virkeligheden, de byggede ikke på reelle værdier, og derfor mistede mange alt, da aktiekurserne styrtdykkede. Det gjaldt også nogle af de selv samme bankdirektører, der havde forsøgt at berolige de oprørte investorer. Blandt andre National City Banks Charles Mitchell, der siden blev retsforfulgt for på ulovlig vis at have drevet kursen på bankens aktier op. Han afviste beskyldningerne, men indvilgede i at betale 1 mio. dollar tilbage i skat.

Dobbeltspil blandt de seks store banker blev også afsløret. Mens de udadtil indgød andre tillid til markedet ved at købe aktier op, solgte de i al stilhed ud og scorede en profit ved det. Ikke uden overdrivelse er aktørerne i Wall Street i oktoberdagene i 1929 blevet sammenlignet med rotter på en synkende skude. Alle forsøgte at redde sig selv på bedst mulig vis. Men meget gik tabt. En måned efter viste status, at aktierne havde tabt 40 procent af deres værdi.

(Video) Krakket 1929

Nedturen bed sig fast. Eksempelvis var et af børsens allerstørste selskaber, General Electric, i 1933 kun 8 procent værd i forhold til før krakket.

Hvilke selskabsformer blev særlig hårdt ramt?

Foretagsomme forretningsmænd havde opbygget finansielle dominospil med rækker af selskaber, der var indbyrdes forbundne via stadig mere luftige ejerandele. Når aktiehandlen pludselig dykkede, blev de enkelte selskabers aktier afsløret som værdiløse. Det var for eksempel tilfældet for Goldman Sachs, der i dag er kendt som en af verdens største investeringsbanker. Harold Evans beskriver i "The American Century" hvordan den spekulative konstruktion blev anvendt: Goldman Sachs gik i 1929 gik ind i Shenandoah Corporation. En tredjedel af Shenandoahs værdier var aktier i et andet af gruppens investeringsselskaber, Goldman Sachs Trading Corporation. For at forøge den samlede værdi af selskaberne etablerede Goldman Sachs et endnu større investeringsselskab, Blue Ridge Corporation. 80 procent af dette selskabs kapital var aktier i Shenandoah Corporation. På den måde fik krydsejerskaberne pustet værdierne kunstigt op.

Hvordan var stemningen op til krakket?

Euforisk, kort og godt. I 1923 var den amerikanske økonomi så småt begyndt at finde fodfæste igen efter 1. verdenskrig, hvilket førte til et langsomt boom på aktiemarkedet, som kulminerede seks år senere. Aktiekurserne sprang fra det ene højdepunkt til det andet, helt parallelt med forløbet omkring internet-boblen, der brast i år 2000.

Som i tiden op til dette nutidige kollaps var stemningen i 1929 også præget af voldsom spekulation i aktier og som følge deraf en meget intens stemning, hvor enhver aktiehandler og aktionær ventede og håbede på at blive forgyldt. Mange formåede også at skabe sig en formue i dette nye Bonanza, men desværre for de fleste blev det kun på papiret.

At dømme ud fra udviklingen mange steder i erhvervslivet var udsigterne ellers gode. Fra 1923 til 1929 øgede erhvervslivet sin samlede produktion med 40 procent, alt imens virksomhedernes udbytte steg 80 procent. Det bar ved til euforien, virksomhederne investerede endnu mere - ofte for lånte penge - og ansatte flere folk. Men som nogle historikere har argumenteret, var det en cyklus, der var dømt til at få en ende.

Hvilke forvarsler havde der været?

Allerede i 1928 begyndte økonomien at miste tempo. Ude på landet bredte krisen sig. Under 1. verdenskrig var landbruget blevet ansporet til at producere stadig større mængder for at dække behovet i det krigshærgede Europa. Men da krigen sluttede i 1919, og de europæiske bønder kom i gang igen, skruede de amerikanske farmere ikke ned for deres produktion. Tværtimod. Det resulterede i store lagre af især korn, kaffe, te og bomuld, og det kostede USA's landbrug dyrt. Priserne raslede ned, og mens andre dele af det amerikanske samfund oplevede fremgang i 1920erne, var situationen modsat ude på landet.

(Video) 1929 Det Store Krakket i USA

Dette var med til at øge den skæve fordeling mellem fattige og rige, som var et varsel om, at alt ikke gik som smurt. I 1929 ejede de 24.000 rigeste familier i USA 34 procent af den samlede opsparing, mens 21 millioner mennesker ikke havde nogen opsparing overhovedet.

Også i andre sektorer end landbruget gik det skidt som optakt til børskrakket og den store depression. Det knagede i entreprenør-branchen, i første kvartal af 1929 lå dette marked stort set stille. Ligeledes i bilindustrien, der også i dag bliver brugt som målestok for et lands økonomiske tilstand. Allerede i 1927 lukkede bilkongen Henry Ford helt uhørt produktionen ned i seks måneder i forbindelse med skiftet fra en model til en anden.

Nationalbanken, The Federal Reserve, begyndte også at blive bekymret over udviklingen. Den gjorde det dyrere for bankerne at låne penge ud til de hundredtusindvis af amerikanere, der troede de snart ville kunne tilbagebetale lånene med de penge, de tjente i Wall Street. Desuden havde et minikrak så tidligt som i 1925 vist, at børseventyret ikke var uden risiko.

Hvem berørte børskrakket umiddelbart?

Først og fremmest de 1,5 millioner amerikanere, der ejede aktier. Særlig slemt var det for det store antal, der havde købt aktier for lånte penge. Det var tilfældet for en betydelig del af New York-børsens daværende 600.000 aktive investorer, hvoraf mange var spekulanter, der yndede at købe aktier 10 procent kontant og 90 procent på lån.

I modsætning til den gængse forestilling førte børskrakket ikke umiddelbart til lukning af nogle større virksomheder i USA, først året efter begyndte de finansielle dønninger at ramme virksomhederne. Tilsvarende var situationen for bankerne, der dog ikke var uden andel i krisen. Med favorable lån lokkede de mange amerikanere til Wall Street eller ydede lån til virksomheder, der siden kom i klemme.

Tusindvis af banker kom senere til at betale prisen med konkurs, og antallet af lukkede banker, spredt ud over hele landet, blev derved endnu et symbol på 1930'ernes dybe depression.

(Video) The Great Depression / Krakket på Wall Street - 8. klasse

Den alvorlige krise fik 1300 banker til at dreje nøglen om i alene i 1930, året efter fulgte yderligere 2300. Og når banken lukkede, var der intet sikkerhedsnet til at redde de penge, folk havde sat ind. Bankkunderne så derfor deres opsparing forsvinde ud i det blå. .

Flere prominente personer tabte penge på børskrakket. Blandt dem var:

  • Vanderbilt-familien tabte 40 mio. dollar alene på jernbaner.
  • J.P. Morgan, Jr., tabte 20-60 mio. dollar
  • Rockefeller-familien mistede fire femtedele af sin formue
  • New York Worlds redaktør Herbert Bayard Swope tabte 16 mio. dollar
  • Winston Churchill tabte 100.000-500.000 pund
  • Flo Ziegfeld: 2 mio. dollar
  • Eddie Cantor: 2 mio. dollar
  • Fanny Brice: 500.000 dollar
  • Marx-brødrene, Groucho og Harpo: 500.000 dollar
  • Alexander Woollcott: 200.000 dollar
  • Theodore Dreiser: 75.000 dollar
  • Clarence Darrow, Jerome Kern og Rex Stout mistede næsten alt.

Hvilke afledte effekter fik krakket for den amerikanske husholdning?

Tendensen til at låne i stedet for som hidtil at spare op og dernæst købe blev stadig mere udbredt op gennem "de brølende tyvere", som årtiet blev kaldt. Gældsætningen steg voldsomt. I 1921 var den personlige gæld i USA 3,1 mia. dollar - i 1929 rundede den 6,9 mia. dollar. Altså godt en fordobling. Men arbejdernes lønninger var også svagt stigende - og det fik mange til at kaste sig ud i dyre, ofte lånefinansierede indkøb af moderne materielle goder som biler, radioer eller køleskabe. Den amerikanske forbruger gældsatte sig. Men den efterfølgende nedtur i amerikansk økonomi og det spektakulære krak i Wall Street fangede millioner af amerikanere i en gældsfælde, hvor de fik stadig sværere ved at betale afdragene på deres lån. For nogle resulterede det i personlig fallit, for andre en betydelig lavere levestandard.

Hvilken betydning fik det for den fattige befolkning?

Tusindvis af landbrug gik ned. De blev forladt med maskiner og bygninger stående tomme tilbage og opdyrket land overladt til prærien igen. Det var en udvikling, der var i gang allerede før krakket, men som nu blev forstærket. Titusindvis af familier gik på landevejen på jagt efter nye job. Men mange fandt intet og var overladt til arbejdsløshed og dyb fattigdom.

I 1930 levede 40 millioner amerikanerne under fattigdomsgrænsen, både sorte og hvide. Et betydeligt antal ud af en befolkning på ca. 120 millioner mennesker. Arbejdsløsheden steg støt i årene efter det skelsættende 1929. En ud af hver fjerde i arbejdsstyrken, i alt 13 millioner mennesker, stod uden arbejde i 1933..

Hvilke konsekvenser fik børskrisen for amerikansk økonomi?

Den psykologiske betydning af aktiekrakket kan ikke undervurderes. Kombineret med den usunde tendens, der allerede var begyndt at vise sig i amerikansk økonomi, fik krakket i Wall Street enorm betydning. Ikke mindst fordi det kom med overraskende stor styrke. Eksperter diskuterer endnu i dag, hvilken reel betydning krakket havde for den ti år lange depression, der fulgte.

I hvert fald ser der nu ud til at være enighed om, at krakket ikke var den eneste udløsende faktor for depressionen. Men selvsagt påvirkede det nationaløkonomien, når et stort antal mennesker mistede deres job, deres opsparing og dermed deres købekraft.

(Video) The Great Depression - 5 Minute History Lesson

I 1933 var bruttonationalproduktet i USA halveret målt i forhold til 1929, hvilket var lavere end ved starten af 1. verdenskrig.

Videos

1. The Wall Street Crash
(The History Room)
2. The 1929 Stock Market Crash - Black Thursday - Extra History
(Extra Credits)
3. Did the Great Depression Start with 1929 Market Crash? #shorts
(Learn Liberty)
4. Wall Street: 1929 crash
(Elizabeth Cordero Cobo)
5. Stock Market Crash of 1929 Wall Street crash!!!
(We Think We Have a Plan)
6. Krakket på Wall Street og den store depresjonen
(Lektor Sandvold)
Top Articles
Latest Posts
Article information

Author: Lilliana Bartoletti

Last Updated: 12/17/2022

Views: 6222

Rating: 4.2 / 5 (73 voted)

Reviews: 88% of readers found this page helpful

Author information

Name: Lilliana Bartoletti

Birthday: 1999-11-18

Address: 58866 Tricia Spurs, North Melvinberg, HI 91346-3774

Phone: +50616620367928

Job: Real-Estate Liaison

Hobby: Graffiti, Astronomy, Handball, Magic, Origami, Fashion, Foreign language learning

Introduction: My name is Lilliana Bartoletti, I am a adventurous, pleasant, shiny, beautiful, handsome, zealous, tasty person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.